Site Network: Public | Member

Mødereferater

Læs referater fra hver eneste DSJ-Night samt fra jubilæer. Så kan du følge med i hvad Den Sorte Jakke er i gang med.

Referat af 21. Januar 2017 :

Med julen i fortsat frisk erindring drog medlemmerne denne gang til hyggelig Night i landlige omgivelser i Gistrup.
Da de fleste medlemmer havde indfundet havde de alligevel fornemmelsen af, at der var noget galt. Efter optælling skulle det vise sig at LMN manglede. I samme øjeblik vælter en konfus LMN ind ad døren. Vild i blikket ævler han om syge børn. De øvrige medlemmer var således ikke trygge ved at sende ham ud på landevejen igen efter spillebordet.
Da han tre kvarter senere ringer og fortæller, at han nu har glemt benene valgte klubben at bære over med ham.....af hensyn til trafiksikkerheden forstås.
Bordet var kun mindre beskadiget, da det nåede frem. Mistanken om at den behagelige og bløde dug, havde lagt bund til undfangelsen af endnu en Nielsen var nærliggende.

Mødet kunne begynde og dagsordenen indeholdt en overraskelse. Ikke mindst for værten selv der var svært forbløffet over, at skulle præsentere økonomien.

Mødet gik primært med drøftelse af ekskursion 2017 -DSJ goes Greek- og alt faldt på plads. Godt arbejde!

LMN oplyste, at der var kommet en forespørgsel på banner. DSJ kræver 1.000 ecu up front. LMN går videre med kravet.

Spillet kunne endelig begynde og tju-Hej hvor det gik. Intet under at medlemmerne lod sig friste af ABs legendariske lune boller. Bollerne gik enormt godt med gin og lakrids. Endelig gik det op for AFS, hvad komplementære produkter egentlig er i virkeligheden.

Klokken 3.15 kunne medlemmerne pakke bordet sammen efter endnu en fantastisk aften.

Generalsekretær
Anders Flamsholt Sørensen